Booking betingelser

1. Generelt

Ved brug af www.studentr.dk, accepterer du (Brugeren eller Partneren) disse booking betingelser, der gør sig gældende for enhver brug af www.studentr.dk mellem Parterne. Læs følgende betingelser grundigt, og hvis du ikke kan acceptere forretningsbetingelserne, skal du afstå fra at bruge www.studentr.dk.

Nortra Online ApS (CVR: 43186388) er formidler af Tjenesterne mellem Parterne, og formidlingsansvaret er begrænset til handlinger fremkaldt med forsæt eller grov uagtsomhed. Ved brug af Tjenesterne, kan der være underlagt yderligere vilkår og betingelser for Partneren eller Brugeren, og Parterne bliver direkte kontraktpart.

Nortra Online ApS kan ikke gøres ansvarlig for kvaliteten af Tjenesterne, om der opnås fuld tilfredshed eller om Parterne i øvrigt overholder gældende regler på området. Nortra Online ApS samarbejder, udvælger og kontrollerer Parterne i det omfang, det er muligt, og kan ikke holdes ansvarlig for omkostninger opstået i forbindelse med forsinkelse, skader, tab, tilfælde af force majeure, samt andre uforudsete omstændigheder, som Nortra Online ApS ikke på rimeligvis kunne forudse eller undgå.

Registrerer du dig som Partner eller Bruger, repræsenterer og garanterer du, at du er autoriseret til at binde enheden til disse forretningsbetingelser. Hvis du er juridsk forpligtet til at repræsentere en Partner, ved indgåelse af aftale, skal du være opmærksom på, at tredjepart kan kræve at se en skriftlig fuldmagt fra Partneren, før resultater eventuelt kan registreres. Partneren er ansvarlig for, at fremskaffe og fremsende den skriftlige fuldmagt til tredjepart for godkendelse, og Nortra Online ApS er ikke ansvarlig for manglende overholdelse af dette. Hjemmesiden www.studentr.dk må kun anvendes af personer, som er 18 år gamle eller ældre.

Eventuelle reklamationer kan rettes til Nortra Online ApS, som modtager disse på vegne af Partneren eller Brugeren og bringer dem videre. For information om, hvorledes Nortra Online ApS behandler dine personoplysninger, henvises der til vores cookie- og privatlivspolitik.

2. Definitioner

  • “Partner” betyder enhver fysisk eller juridisk enhed, som omfatter, men er ikke begrænset til personer, vognmænd, virksomheder eller lignende enhed, der har indgået en aftale med Nortra Online ApS, og som tilbyder Tjenester via www.studentr.dk.
  • “Bruger” betyder en fysisk eller juridisk person, der anvender www.studentr.dk.
  • “Parter” betyder både Partneren og Brugeren.
  • “Tjenester” betyder produkter og tjenester faciliteret af www.studentr.dk, som er forbundet med studenter- og partykørsel, herunder leje af studenter- og eventtrucks og øvrige aktiviteter i relation hertil og mellem Parterne.
  • Den juridske enhed, som administrerer www.studentr.dk er Nortra Online ApS med adresse Maglebjergvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Danmark for Partnere og Brugere registreret på et hvilket som helst sted.
  • “Tredjepart” betyder enhver fysisk eller juridisk enhed udenfor www.studentr.dk, som omfatter, men er ikke begrænset til, personer, virksomheder, organisationer, plugins, cookies, samt offentlige instanser, der er godkendte jf. den ministerielle bekendtgørelse.

3. Oprettelse af en profil

For at anvende alle funktioner på www.studentr.dk, skal du oprette en profil. Oprettelse af en profil kræver, at du angiver din e-mailadresse, samt en adgangskode. Den profil, du opretter, er til dit eget personlige brug, og for at få fuldt udbytte af alle funktioner på www.studentr.dk, kan du oplyse en række yderligere oplysninger om dig selv, som f.eks. kontakt- og betalingsoplysninger, information om bestillingsdato, område, elevantal, skole, klasse, kontaktperson, telefon m.fl.

Ved oprettelse af en profil på www.studentr.dk, skal du indtaste en personlig adgangskode, som til enhver tid skal behandles fortroligt. Du må aldrig gøre din adgangskode tilgængelig for andre.

4. Betingelser for Partneren

Ved brug af www.studentr.dk, indgår Partneren et samarbejde med Nortra Online ApS, som omfatter formidling af Tjenesterne. Formålet for samarbejdet er, at opnå en øget interesse for køb/salg af Tjenesterne, og gøre informationerne herom lettilgængelige for Brugeren. Partneren og Nortra Online ApS har på den baggrund indgået følgende aftale:

  • Partneren skal henvise til Tjenesterne på www.studentr.dk.
  • Partneren skal imødekomme den efterspørgsel, der måtte opstå på Tjenesterne.
  • Partneren skal oplyse korrekte informationer om Tjenesterne.
  • Partneren skal til hver en tid kunne fremskaffe og vise nødvendige og lovkravsmæssige dokumenter, hvis Nortra Online ApS efterspørger dette.
  • Partneren skal være til rådighed og kunne kontaktes i samarbejdsperioden.
  • Partneren har 24 timer til at afvise Brugerens booking af Tjenesterne.
  • Partneren skal påberåbe sig fejl eller mangler på www.studentr.dk og meddele dette skriftligt til Nortra Online ApS.

Samarbejdet indgås for en ubegrænset periode, men såfremt Nortra Online ApS eller Partneren væsentligt misligholder samarbejdsaftalen, kan samarbejdet mellem Nortra Online ApS og Partneren dog opsiges straks. Nortra Online ApS og Partneren er hver især ansvarlige for eventuelle skader, de måtte lave eller ansvar de måtte pådrage sig, tab i tilfælde af force majeure, samt andre uforudsete omstændigheder. Nortra Online ApS tager ingen ansvar for manglende overholdelse af indgåede aftaler mellem Partneren og Brugeren, som Nortra Online ApS ikke på rimeligvis kunne forudse eller undgå.

Kommercielle oplysninger, som Nortra Online ApS eller Partneren kommer i besiddelse af angående den anden part, skal anses for fortrolige og må ikke vidergives til Tredjepart uden partens forudgående skriftlige samtykke. Såfremt Nortra Online ApS eller Partneren bryder fortrolighed, kan samarbejdet opsiges straks. Dette forbud gør sig ikke gældende for oplysninger, der er offentlig tilgængelige, som Nortra Online ApS eller Partneren kommer i besiddelse af i god tro fra en Tredjepart, og som parten er forpligtet til at udlevere i henhold til lov.

Hvis Tjenesterne ugyldiggøres, eller på anden måde ikke længere er tilgængelig, skal Partneren informere Nortra Online ApS om dette, så Tjenesterne kan fjernes på www.studentr.dk. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, hvis Tjenesterne ophører, sælges til anden side eller ikke længere udbydes. Nortra Online ApS og Partneren afholder egne omkostninger i forbindelse med indgåelsen af denne aftale.

5. Betingelser for Brugeren

Ved brug af www.studentr.dk, accepterer Brugeren følgende vilkår:

  • Brugeren kan fortryde sin booking af Tjenesterne op til 14 dage før datoen for booking af Tjenesterne for fuld refundering. Ved afbestilling senere end dette, frafalder Brugerens fortrydelsesret, ligesom at specialbestillinger, der behandler unikke forhold heller ikke kan fortrydes.
  • Brugeren skal henvende sig skriftligt, hvis der ønskes foretaget ændringer til en eksisterende booking, hvilket – under alle omstændigheder – er underlagt Tjenesternes tilgængelighed samt eventuelle ændringsgebyrer.
  • Brugeren skal foretage alle bookinger via www.studentr.dk, og Brugeren skal angive nøjagtige og opdaterede oplysninger under booking af Tjenesterne.
  • Brugerens booking af Tjenesterne anses først for bekræftet, når Brugeren har modtaget en bookingbekræftelse. Bekræftelsen sendes til den e-mailadresse, der blev angivet under booking af Tjenesterne.

6. Ansvar

Nortra Online ApS kan på intet tidspunkt stilles til ansvar for din brug af www.studentr.dk, herunder handlinger eller undladelser, som foretages på baggrund af oplysninger fra www.studentr.dk. Din brug af www.studentr.dk, samt brug af den information, du kommer i besiddelse af ved brug af www.studentr.dk, er til enhver tid på eget ansvar og for egen risiko.

Nortra Online ApS er ikke ansvarlig eller forpligtet til at bruge anden fysisk eller juridsk enhed til at løse uenigheder, herunder konflikter og eventuelle tvister, der måtte opstå mellem Parterne. I de tilfælde, hvor Nortra Online ApS giver mulighed for at Brugeren eller Partneren får særlige tilbud fra Tredjemand, kan Nortra Online ApS ikke gøres ansvarlig for eventuelle aftaler indgået af Parterne med Tredjemand. Dette er alene et forhold mellem Parterne og sådan Tredjemand.

Nortra Online ApS er ikke ansvarlig for manglende overholdelse af aftalen, skade eller tab i tilfælde af force majeure, hvortil henregnes bl.a. virus- eller hackerangreb, nedbrud, misbrug eller fejl i kommunikationssystemer, strømsvigt, underleverandørs force majeure, samt andre uforudsete omstændigheder, som Nortra Online ApS ikke rimeligvis kunne forudse eller undgå. Såfremt Nortra Online ApS, uanset ovenstående, måtte blive erstatningsansvarlig, kan Nortra Online ApS samlede erstatningsansvar over for en Bruger eller Partner aldrig overstige et beløb svarende til, hvad Parterne måtte have betalt til Nortra Online ApS for brugen af Tjenesterne på www.studentr.dk, inden for de seneste 12 måneder forud for kravets opståen.

Nortra Online ApS bærer ingen ansvar for Parternes hændelige undergang, forringelse, pådragne skader eller lignende både under og efter at Tjenesterne er købt/solgt og påbegyndt. Manglende tilfredshed ved brug af Tjenesterne medfører ikke, at Tjenesterne er mangelfulde. Bestilling af Tjenesterne sker for Brugerens egen regning og risiko.

7. Sikkerhed

Nortra Online ApS overholder til enhver tid minimum følgende sikkerhedskrav:

  • Al data, der kommunikeres frem og tilbage imellem www.studentr.dk og din enhed, er krypteret. Det er derfor ikke muligt for udefrakommende at tilgå indholdet af datastrømmen mellem dig og www.studentr.dk.
  • Nortra Online ApS’ personale tilgår aldrig dine specifikke transaktionsoplysninger uden dit samtykke. Dette kan f.eks. være, hvis du har brug for support.
  • Kun enkelte autoriserede medarbejdere hos Nortra Online ApS har, til brug for sikring af datakvalitet og fejlfinding, adgang til produktionsdata uden samtykke.
  • Alle medarbejdere i Nortra Online ApS baggrundstjekkes før ansættelse.
  • Nortra Online ApS tager løbende back-up af alle data på www.studentr.dk.
  • Nortra Online ApS anvender logning og registrerer bl.a., fra hvilke ip-adresser din profil tilgås, ligesom vi registrerer eventuelle fejlslagne forsøg på at logge på din profil.
  • Nortra Online ApS anvender Tredjeparts-scanning af www.studentr.dk. Nortra Online ApS anvender et eksternt sikkerhedsfirma, som dagligt scanner www.studentr.dk for eventuelle brister i sikkerheden. Hvis sikkerhedsfirmaet finder alvorlige sikkerhedsbrister, vil Nortra Online ApS blive gjort opmærksom på disse og efterfølgende have en kort udbedringstid.

Du er selv ansvarlig for hemmeligholdelse af din adgangskode. I tilfælde af misbrug eller mistanke om misbrug af din adgangskode, skal du straks meddele Nortra Online ApS herom ved at rette henvendelse til admin@studentr.dk. Hvis Nortra Online ApS mistænker misbrug af din profil, kan vi altid spærre din profil. Nortra Online ApS er i disse situationer uden ansvar over for dig eller Tredjemand. Nortra Online ApS anbefaler, at du som Partner eller Bruger opretholder en høj sikkerhedsstandard. Du bør:

  • Sørge for, at din adgangskode altid er tilpas sikker. Herunder bør koden indeholde specialtegn.
  • Altid sørge for at logge ud, når du er færdig med at bruge www.studentr.dk, særligt hvis du har anvendt en offentlig computer.
  • Du bør aldrig give andre adgang til din kode.

9. Rettigheder

Nortra Online ApS har samtlige rettigheder til sine tjenester, herunder www.studentr.dk og alt øvrigt materiale. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, ophavsrettigheder og ejendomsret til Tjenesterne. Du bevarer rettighederne til materiale, du lægger op på www.studentr.dk, men giver Nortra Online ApS en ikke-eksklusiv brugsret til dette materiale, således at Nortra Online ApS kan levere sine tjenester til dig. Som Bruger eller Partner, får du ikke-eksklusiv brugsret til Tjenesterne på www.studentr.dk. Nortra Online ApS kan til enhver tid tilbagekalde denne brugsret.

10. Drift

Nortra Online ApS søger til enhver tid at undgå fejl, mangler og driftforstyrrelser på www.studentr.dk men dette kan forekomme. Nortra Online ApS modtager gerne orientering om sådanne forhold og vil til enhver tid søge at afhjælpe sådanne snarest belejligt. Nortra Online ApS foretager løbende vedligehold og opdatering af Tjenesterne på www.studentr.dk. I forbindelse med vedligehold, kan visse eller alle funktioner blive midlertidigt utilgængelige. I forbindelse med opdateringer, kan en eller flere funktioner blive fjernet fra www.studentr.dk. Nortra Online ApS vil, i det omfang det er muligt, oplyse om forventede driftforstyrrelser på forhånd, ligesom Brugeren eller Partneren vil blive orienteret om eventuel fjernelse af funktioner, men er ikke forpligtet til dette.

Nortra Online ApS er ingenlunde ansvarlig over for Parterne i tilfælde af fejl, mangler, driftforstyrrelser eller fjernelse af funktionalitet på www.studentr.dk.

11. Ophør

Hvis du er uenig i disse forretningsbetingelser eller af en anden årsag ikke længere ønsker at anvende www.studentr.dk, kan du til enhver tid slette din profil. Nortra Online ApS kan til enhver tid og uden varsel suspendere eller opsige din aftale om brug af www.studentr.dk og eventuelt slette din profil, f.eks. i tilfælde af uacceptabel brugeradfærd, forsøg på misbrug af andres konti, forsøg på at få adgang til andres data eller anden ulovlig eller uanstændig opførsel.

Såfremt Nortra Online ApS suspenderer eller opsiger din aftale om brug af www.studentr.dk, vil Nortra Online ApS rette henvendelse til dig via den e-mailadresse, som du har angivet ved oprettelse af din profil. Ved sletning af din profil, slettes eller anonymiseres alle de data, der er registreret på din brugerprofil på www.studentr.dk permanent og kan ikke genskabes. Du kan ikke rette nogen former for krav mod Nortra Online ApS, såfremt din konto slettes.

12. Tilbagekaldelse af samtykke

Du kan til enhver tid tilbagekalde et eller flere af de samtykker, du har afgivet over for Nortra Online ApS. Dette kan f.eks. være vedrørende markedsføringsmateriale, hentning af dine betalingsoplysninger eller lignende. Tilbagekaldelse kan ske på www.studentr.dk, ligesom du kan tilbagekalde samtykke ved at kontakte admin@studentr.dk.

Såfremt du tilbagekalder et eller flere af dine samtykker, vil du stadig have adgang til din brugerprofil på www.studentr.dk, men visse funktioner vil dog eventuelt ikke være anvendelige.

13. Ændringer

Nortra Online ApS kan til enhver tid og uden varsel ændre disse forretningsbetingelser. Den seneste version findes altid på www.studentr.dk/booking-betingelser/. Såfremt du ikke accepterer de ændrede betingelser, kan du ikke længere benytte Tjenesterne, og Nortra Online ApS er berettiget til at slette din profil.